Skip Navigation

Learn­mark Tech Tek­no­lo­gi og Tran­sport

EUD/EUX

Tech_teknologi_introbillede

LEARNMARK TECH - TEKNOLOGI OG TRANSPORT

Kan du lide at arbejde med ny teknologi, robotter, el, metal, matematik og fysik? Så kunne en teknologi-uddannelse som fx elektriker, smed, industritekniker eller produktør måske være noget for dig.

Drømmer du om at reparere biler, køre lastbil eller styre et stort varelager på mange tusinde kvadratmeter? Så er uddannelsen til mekaniker, godschauffør eller lager- og logistikoperatør måske noget for dig.

Se billeder fra hverdagen på Learnmark Tech på Facebook

UDDANNELSER INDEN FOR TEKNOLOGI PÅ LEARNMARK TECH

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

RUNDVISNING

Christian og Marco viser i filmen rundt i de forskellige værksteder på uddannelserne inden for teknologi og transport på Learnmark Tech. Du kan se, hvordan det ser ud hos mekanikerne, industriteknikerne, smedene, elektrikerne og hos lager og logistikoperatørerne.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

EN SKOLEDAG HOS INDUSTRITEKNIKERNE

Industriteknikere arbejder i mange forskellige materialer - fx aluminium, stål og rustfrit stål. De skal programmere maskiner, så de bearbejder materialerne korrekt. På uddannelsen til industritekniker er skoledagen en blanding mellem teori og praksis. Du har matematik på gymnasie-niveau, og du lærer at programmere maskiner og bruge tegneprogrammer på computeren.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

ELEVERNE FORTÆLLER OM UDDANNELSEN TIL INDUSTRITEKNIKER

Hør Eugene, Frederik og Villiam fortælle om uddannelsen til industritekniker. De fortæller blandt andet om arbejdsopgaverne, maskinerne og de faglige udfordringer

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

HØR JOHAN FORTÆLLE OM DET AT VÆRE SMED

Hør Johan fortælle om det fede ved at være smed - varmen, præcisionen, og at han har forberedt sig godt, inden han går i gang med arbejdet. Som smed bruger man rigtig meget matematik, og Johan synes, at matematikken er meget nemmere, når han står med metallet i hånden. Det bedste ved jobbet som smed er fællesskabet – både på skolen og på lærepladsen.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

ELEKTRIKERENS USYNLIGE ARBEJDE

Et moderne byggeri består af mindst 40 procent tekniske løsninger. Mange af dem laver elektrikeren. I filmen får du en fornemmelse af alt det ’usynlige’ arbejde, som elektrikeren laver.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

ELINSTALLATØRENS ARBEJDE FØR, NU OG I FREMTIDEN

Se filmen, som fortæller om elinstallatørernes rolle før, nu og i fremtiden.

EUD uddannelser inden for Teknologi på Learnmark Tech

EUX uddannelser inden for Teknologi på Learnmark Tech

UDDANNELSER INDEN FOR TRANSPORT PÅ LEARNMARK TECH

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

MARCUS FORTÆLLER OM UDDANNELSEN TIL LAGER- OG LOGISTIKOPERATØR

Som lageroperatør har du ansvaret for den daglige drift på lageret. Du sørger for at modtage godset, registrere og placere det korrekt. Du transporterer varerne med gaffeltruck og palleløfter og sørger også for pakning og registrering, hvis godset skal sendes videre. Størstedelen af registreringen foregår digitalt. I videoen fortæller Marcus om at være i lære som lager- og logistikoperatør, og om at han får ansvar under uddannelsen og har gode kollegaer.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

MEKANIKER

Laurids elsker biler og maskiner. Han synes, det er megafedt at gå i klasse med andre, der interesserer sig for det samme, som han gør. Han drømmer om at videreuddanne sig til helikoptermekaniker og lære at flyve helikopter for på et tidspunkt at kunne arbejde som helikopterredder i Danmark.

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

JESPER ER I LÆRE SOM GODSCHAUFFØR

Jobbet som vejgodschauffør giver mange forskellige transportopgaver, og du kører med mange former for gods. Du har ansvaret for at overholde leveringstiden, så dit gods bliver leveret til tiden. Som vejgodschauffør arbejder du selvstændigt og er ofte alene i mange timer på landevejen. Du kan både køre med gods i Danmark eller køre længere ture til udlandet. Vær opmærksom på, at du først kan få kørekort til lastbil, når du er fyldt 18 år. I filmen fortæller Jesper om at være i lære som godschauffør.

UDDANNELSESFORLØBET PÅ EUD og EUX

Bemærk, at der sættes cookies fra videoudbyderen ved afspilning af denne video.

START DIT GRUNDFORLØB PÅ GF1

Ofelia og Mads tager dig med rundt til alle uddannelser på Learnmark Tech, hvor de fortæller om alle de fag og projekter, de arbejder med på grundforløb 1.

Lær mere

Stregtegning 2 mennesker med talebobler

KONTAKT OS

Kontakt Learnmark TECH

Ring eller skriv til os, så finder vi ud af, om vi skal aftale et møde på skolen, et telefonmøde eller et online møde. Du Kan kontakte en vejleder på skolens hjemmeside